Om anledningen er en indkøbstur, date, forelæsning, familiebesøg eller noget helt femte, så er det rart at se pæn og velsoigneret ud. I den anledning er det alfa og omega at sætte fokus på især håret og huden. Dertil har påklædningen selvfølgelig også noget at sige.
I guiden bringer vi nogle rigtig gode tips til at gøre dit hår og din hud sundere og pænere at se på. Det er ikke specielt tidskrævende, og du skal ikke nødvendigvis ud at investere i dyre hud- og hårplejeprodukter.
Det kan godt blive for meget – selv på en date
Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at man ikke bør gøre så meget ved sig selv og sit udseende, at man kommer til at ligne en helt anden person. Det er nemlig altafgørende, at du føler dig godt tilpas, og at du tør stå ved den, du er. Dette gælder til hverdag, men det gælder også i forbindelse med en date, hvor du formentlig gerne vil imponere ham eller hende. Skal du netop på date, så læs da denne artikel for at få de bedste tips.
1) Køb hud- og hårplejeprodukter efter egne behov – og skab sunde rutiner
Mange mennesker er fra naturens side beriget med flot og sundt hår og hud. Der er desværre også en stor andel, som skal gøre en ekstra stor indsats for at holde huden og håret sundt. Disse personer vil f.eks. kunne døje med tør, uren og kløende hud, ligesom tørt og spaltet hår heller ikke er unormalt.
Man kan døje med mange forskellige problemer, når det drejer sig om hud og hår. Din opgave bliver at finde ud af, hvilke produkter der vil gøre noget godt for netop dig. Dertil skal du sørge for at skabe nogle sunde rutiner for at få det bedst mulige ud af produkterne. Dette skal du evt. have hjælp til af en fagperson.
2) Hold dig til økologisk makeup uden kemikalier
Man kan bruge nok så mange plejeprodukter uden nogen nævneværdig effekt, hvis man samtidig fylder ansigtet med usundt makeup. Derfor anbefaler vi, at du holder dig til økologisk makeup, som kun indeholder naturlige ingredienser. Disse produkter er typisk lidt dyrere end andre, men du kan glæde dig over, at du skåner din hud.
Og så er det selvfølgelig vigtigt, at man får renset sine makeup børster grundigt fra tid til anden. Gør man ikke det, så vil man blot tvære en masse bakterier rundt i ansigtet.
3) Vask og tør ikke dit hår hver dag
Det er muligt, at du føler dig mere sund og ren, når du vasker dit hår på daglig basis, men det anbefales ikke at vaske håret hver dag. Vask og især tørring slider nemlig meget på håret, hvorfor man ikke kun bør undgå at vaske håret syv dage om ugen, men at man også bør undgå brug af hårtørrer.